Bidstrupskovene

Hvor:
Avnstrupvej 7
4330 Hvalsø
Tid:
Kl. 10:00 - 15:00

Beskrivelse af arrangement

Kom ud i Nationalparken Skjoldungernes lands største skov – Bidstrup – og få en naturoplevelse og en naturforståelse for hvad der sker i og med skovene netop nu og i fremtiden.

Naturvejledere fra Nationalparken Skjoldungernes Land, Naturstyelsen og DN vil stå klar og ta godt imod jer – sammen skal vi opleve skoven og finde ud a hvad vi hver især kan gøre for den.

I Bidstrup er en fantastisk varieret flora og fauna – mange sjældne sommerfugle, hasselmus, smuldmoser med kødædende planter og de store smukke kronhjorte.  Alle sørges godt for ved tiltag der fremmer den natur de enkelte har brug for. I Bidstrup kan du opleve en vild urørt skov med mange naturpleje projekter du kan få viden om og deltage i.

Vi får besøg af et par stærke arbejdsheste der i samarbejde med måske dig skal hive stammer ud af skoven, lave insekthoteller og hasselmuskasser. Når man bruger heste i naturplejen undgår vi at skulle bruge tunge maskiner og vi skåner landskabet og miljøet. I gamle dage var arbejdshesten det vigtigste når der skulle slæbes tømmer ud a skovene, senere blev den udkonkurreret af de store kraftige skovmaskiner der let rydder skoven på ingen tid.

Men hesten er ved at komme tilbage som et vigtigt redskab ved fredninger og naturpleje pga deres skånsomme og mere naturlige arbejde i skoven.

I Bidstrup kan du opleve alle de mange tiltag Naturstyrelsen og frivillige formår for at fremme vores dyrebare sparsomme natur.

Vi glæder os til at se jer!