Hjerl Hede Plantage

Hvor:
Hjerl Hede
7830 Hjerlhedevej
Tid:
Kl. 10:00 - 16:00

Beskrivelse af arrangement

Velkommen til Skovens Dag på Hjerl Hede Plantage.

Kom og få fortalt skovens historie. Genoplev hvordan hesten trækker træet ud af skoven og mærk duften af nysavet træ fra det gamle savværk. Oplev kontrasten mellem det gamle håndværk og nutidens skovningsmaskiner.

Uddannelsescenter Holstebro kommer og viser manuelt skovarbejde. Desuden får vi besøge af en Topkapper, som kommer og viser sit arbejde. Motorsavskunstneren viser hvad man også kan lave med en motorsav.

På Frilandsmuseet Hjerl Hede i velkomstcenteret, får vi besøg af Vinderup Skov & Have, som sælger motorsave og tilbehør. Derudover kommer Træliv og viser deres spændene produkter frem og man kan få en snak med repræsentanter fra Skovdyrkerne, Vestjylland.

I løbet af dagen vil Vinderup Skov & Have også afholde en konkurrence med flotte præmier.

Skær en skive træ, så tæt på 300 gram som overhovedet muligt.

  1. Præmie – En MSA 120 C-BQ Eldrevet Motorsav
  2. Præmie – En FSA 45 Batteri-trimmer
  3. Præmie – En HSA 45 Batteri-trimmer

Kl. 15.30 vil der være foredrag med ingen ringere end Jørgen Skouboe Møller – kendt fra Nak og Æd. Foredraget koster kr. 75,00 pr. person (Begrænset antal pladser). Billetter kan købes ved ankomst til museet og det vil være efter først til mølle-princippet.

Der er GRATIS adgang på Museet hele dagen. Så kom og tilbring en dejlig dag i skønne omgivelser. Tag madpakken med eller køb mad på Restaurant Skyttegaarden. Lad børnene lege på legepladsen og gå en tur i den dejlige grønne skov med stier til Flyndersø.

Vi ses på Frilandsmuseet Hjerl Hede

Læs mere: http://hjerlhede.dk/da