Kongskilde Naturcenter, Skælskørvej 29

Hvor:
Skælskørvej 29
4180 Sorø
Tid:
Kl. 10:00 - 16:00

Beskrivelse af arrangement

Kongskilde Naturcenter og Danmarks Naturfredningsforening Sorø inviterer til Skovens Dag den 6. maj kl. 10-16.
Vi slår dørene op til en dejlig dag i naturen for både børn og voksne. Temaet er skovens historie.

 

Program for Skovens Dag

Teaterforestillingen Voks skoV
Oplev naturen på en ny måde med en forunderlig og fantastisk teaterforestilling – Voks skoV. Teatertruppen Seidlers Sensorium tager dig med ind i skovens sjæl med publikums inddragende performance i WOOD WIDE WEB. Forestillingen er ikke egnet for børn under 6 år.
1. hold starter kl.10.30 slutter ca. kl. 12.30
2. hold starter kl.10.50 slutter ca. kl.12.50
3. hold starter kl.13.30 slutter ca. kl. 15.30
4. hold starter kl.13.50 slutter ca. kl.15.50
Der er begrænset antal billetter, forhør dig ved velkomstboden om der er flere ledige pladser.

10-15.45
Skovens Dag quiz
Test din viden om Danmarks skove og deres historie. Vi sender dig på jagt efter quizsvarene med et skattekort i hånden, der kan lede dig mod de rigtige svar. Du finder quizzen ved Danmarks Naturfredningsforenings stand.

10-15.45
Bål mad
Er du blevet lidt sulten, så kom og lav mad på bål. Du kan riste lækre pølser, bage brød og pandekager. Smag vores hjemmelavede urtepesto og solbærblads limonade.

10-15.30
Lav kreative masker med naturens materialer
Åbent værksted hvor du kan lave sjove eller uhyggelige masker med bark, mos, kviste og blade.

11-12
Urtetur.
Gå med på jagt efter forårets friske urter i naturen omkring Kongskilde. Turen starter fra Møllestenen.

11-11.30 og 12-12.30
Fotoworkshop
Bliv en haj til at tage billeder i naturen. Der er to workshops (samme indhold) af ca. 30 min. Alle kan være med, medbring kamera eller mobiltelefon. Kom og bliv godt klædt på til at deltage i den landsdækkende fotokonkurrence med flotte præmier.

10-16
Danmarks Naturfredningsforening Sorø
Kom og hør om hvad Danmarks Naturfredningsforening laver af grønt arbejde lige her hvor du bor. Hør om vores projekt for at beskytte den lille sky hasselmus. Prøv følekassen hvor du kan gætte ting fra naturen omkring os. Test din viden om de danske træer.

13-14
Fuglesafari
Gå med fugleeksperten på tur. Vi bruger både øjne og ører når vi skal finde fugle i naturen, og lige nu er der fuld knald på både fuglefløjt og redebyggeri. Turen er både for børn og voksne. Vi mødes ved Møllestenen.

Du kan købe kaffe, the og saftevand, samt hjemmelavede flødeboller på dagen.

Mød også Naturpark Tystrup-Baveles Støtteforening.

Når entréen er betalt, er alle aktiviteter gratis
Billetter til arrangementet kan bestilles via linket her: Billetbestilling Pris 40 kr per person

Se mere information om arrangementet på vores Facebookside: Kongskilde Naturcenter, se under begivenheder Skovens Dag. (Kongskilde Naturcenters Facebookside)