Nationalpark Thy

Hvor:
Vesterhavsgade 13
7700 Thisted
Tid:
Kl. 10:00 - 14:30

Beskrivelse af arrangement

Skovens dag i Nationalpark Thy

 

Natur & Kultur (Nationalpark partner) arrangerer foredrag og ekskursion. Kørsel i egne biler til lokaliteter i klitplantagerne i Nationalparken, som viser kampen for at forvandle forblæste klitter til nyttig skov.

 

Vi mødes i Nationalparkstuen i Vorupør. Her vil jeres guide fra Natur & Kultur, med ord og billeder fortælle om områdets egenartede geologiske udvikling og om klitplantagerne, ”Fra sandflugt til plantage og skov”. Flyvesandet dækkede den frodige landbrugsjord og fordrev befolkningen, som måtte forsøge at finde en anden levevej, enten ved at flytte østpå eller trække ud til kysten for at ernære sig som fiskere.

 

På køreturen besøger vi lokaliteter som fortæller historien om de første systematiske forsøg med beplantning af klitheden, og frem til i dag, hvor både nytte- og rekreativ værdi prioriteres, samtidig med at naturbevarelse og biodiversitet spiller en dominerende rolle.

 

RadioGuide

Under kørslen mellem de planlagte stop vil guiden fra “førerbilen” via jeres bilradio fortælle om det I skal lægge mærke til.

Undervejs er der indlagt traveture ind i naturen, også på stede hvor der ikke er faste stier.

 

Der er afsat tid til at I kan nyde jeres medbragte madpakker i naturen.

 

Turen slutter på Badepladsen ved Nors Sø, hvor I kan opleve en række andre aktiviteter i forbindelse med ”Skovens dag”.

 

Lokaliteter som besøges under turen

Thagaards Plantage (1817), Vangså Klithede, Vilsbøl Plantage, Herregården Nebels oprindelige placering (1360), Bohn-Jespersens ”Frimærkekulturer” (1900), Badepladsen ved Nors Sø.

Mødested: Nationalparkstuen, Vesterhavsgade 13, Nr. Vorupør, 7700 Thisted

Tilmelding nødvendig, senest 4. maj. Der plads til maks. 30 deltagere. Gebyr: Voksne kr. 100,-, børn (7-13 år) kr. 50,-. Familie (2 voksne plus børn under 18 år) i 1 personbil kr. 250,-