Skoven ved Det Grønne Museum og Gammel Estrup

Hvor:
Gammel Estrup
8963 Auning
Tid:
Kl. 10:00 - 16:00

Beskrivelse af arrangement

Oplev Østjyllands største Skovens Dag

Søndag den 6. maj holder Skovskolen Eldrupgård, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Det Grønne Museum i samarbejde Østjyllands største Skovens Dag. Årets tema er Skovens historie – og de tre institutioner stabler en regulær skov-festival på benene, hvor gæster kan opleve det bedste fra skoven.

Hele dagen er der aktiviteter for børn og voksne. Her kan gæster blandt andet opleve historisk træfældning med økse og sav, fældning med motorsav og se, hvordan en hypermoderne skovningsmaskine kan fælde op mod 1.000 træer pr. dag.

Derudover vil der også være aktiviteter som timbersport, skulpturskæring, droneflyvning, skovhistorisk vandretur – og de mindste kan underholde sig med pandekagebagning, bueskydning og træklatring.

Arrangementet foregår på Det Grønne Museum og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum fra kl. 10-16 og er gratis for alle.

 

Obs: Der er gratis entré til Skovens Dag. Besøg på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Det Grønne Museum kræver almindelig billet.