Vilsbøl Plantage

Hvor:
Agerholmvej
7700 Thisted
Tid:
Kl. 13:00 - 16:00

Beskrivelse af arrangement

Naturstyrelsen Thy og partnere inviterer til Skovens Dag 2018 på badepladsen ved Nors Sø i Vilsbøl Plantage. Der vil være mulighed for at møde de folk, der til dagligt arbejder i skoven, samt de folk der bruger skoven til forskellige aktiviteter. Der vil være oplevelser til store og små. Du kan blandt andet prøve en tur i hestevogn, at skyde med bue og pil eller høre om skovens historie, sandflugtens betydning for befolkningen i 1800-tallet samt lidt om den nutidige naturforvaltning.

Der vil blive tændt bål på pladsen kl. 12, og der vil være mulighed for at sidde og spise sin medbragte frokost, før selve aktiviteterne går i gang kl. 13.

Følgende partnere er med i Skovens Dag 2018:
Thisted Kommune
Thisted Museum
Nationalpark Thy Klasseværelset
Thy MTB Sporlaug
Hestevognskørsel som da farfar var ung
KlitmøllerSpejderne og Klitmøller Friskole
Biologisk Forening for Nordvest Jylland
Nationalpark Thy
Naturstyrelsen Thy

Kom og vær med. Alt er gratis.